Hvem er jeg…

Hej! Mit navn er Morten, og jeg lever med ordblindhed og ADHD. På trods af mine udfordringer har jeg formået at opnå en uddannelse som coach og folkeskolelærer, og jeg er i gang med at læse en kandidat i Didaktik med fokus på matematikundervisning.

CV


Kun lidt af det som er relevant i denne kontekst

Stud.cam.pæg i didaktik ved Aarhus Universitet I 2023 ->

Best. medlem og i en peride formand for Ordblinde/dysleksiforeningen i Danmark I 20?? – 20??

Lærer Kobberbakkeskolen i Næstved Kommune I 2020 – 2023

Færdiguddannet folkeskolelærer ved Proffesionens højskolen Absalon I 2021

Pædagogmedhjælpe på Gasværksvejens Skole og KKFO I 20?? – 20??

Uddannet NLP Coach fra NLP Huset I 20??

I mange år har jeg kæmpet for at komme fordomme og stereotyper omkring ordblinde til livs. Dette blev yderligere styrket, da jeg som lærerstuderende skrev en bacheloropgave med titlen: “Ordblindhed og Matematik – 8 fokuspunkter for matematiklæreren”. Mit projekt blev nomineret til Årets Bachelor for lærerstuderende og var en af de sidste 10 kandidater til titlen. Jeg fik efterfølgende mulighed for at skrive en artikel i fagbladet Matematik og har holdt kurser i CFU regi i København, Bornholm og Aalborg, og der er flere på vej. Derfor har jeg også valgt at fortsætte med at studere for at blive endnu dygtigere på dette område og forhåbentlig være med til at præge undervisningen i matematik, så den bliver mere inkluderende over for elever med ordblindhed i fremtiden.

Jeg har generelt stor interesse for ordblindhed og tager gerne del i drøftelser og deler ud af min viden om, hvordan man som forældre kan støtte sit barn med ordblindhed, hvordan det ofte er at have ordblindhed i folkeskolen og hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte og hvordan vi som lærere kan gøre vores undervisning mere ordblindevenlig. Herunder har jeg som sagt især interesse for matematikundervisning.

ORDBILNDHED – “og hvad så”

Jeg arbejder med to “og hvad så”

Det første ”og hvad så” er mere inkluderende eller måske et accepterende ”hvad så?”. Jeg har ordblindhed, men hvad så! – Jeg mener, at det er afgørende for enhver person med ordblindhed at være overbevist om, at ordblindhed ikke behøver være en begrænsende faktor for ens muligheder for at opnå succes, hverken som privatperson, på jobmarkedet eller i uddannelsessystemet. 

Ordblindhed bør ikke og skal ikke være en begrænsende faktor for et menneskes muligheder i livet! 

Det andet ”og hvad så” handler ikke om noget iboende ved den ordblinde selv, men om den ordblindes omgivelser. Her er det skolens, uddannelsesinstitutionernes, jobmarkedet, samfundets og medborgeres møde med ordblinde, der interesserer mig. For hvordan kan vi bedst møde ordblinde på alle disse områder? Hvordan kan vi finde den bedste didaktik i mødet med mennesker med ordblindhed i skole og uddannelse? Og hvordan kan vi indrette arbejdspladser og arbejdsgange, så medarbejdere med ordblindhed både får gavn af det som enkeltpersoner og til gavn for samfundet eller virksomheden som helhed? Så her kommer “og hvad så?” og hvad skal jeg så gøre?  

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge dette hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.